BMI – hvad begrebet fortæller, og hvad det ikke fortæller

BMI er et tal, der sætter en persons vægt i forhold til højden. Det findes ved at dividere vægten i kilo med højden i meter i anden, altså højden ganget med sig selv. WHO bruger tallet til at inddele voksne i kategorier, men det er et groft mål: Det siger ikke, hvad vægten består af, eller hvor på kroppen fedtet sidder. Siden forklarer begrebet og dets begrænsninger. Der er ingen beregner, og siden vurderer ikke den enkeltes vægt.

Det skriver myndighederne

WHO definerer overvægt som et BMI på 25 eller derover og fedme som et BMI på 30 eller derover. WHO skriver, at andre mål, fx taljemål, også kan bruges til at pege på overvægt og fedme. Fødevarestyrelsen skriver, at BMI ofte bruges, men ikke tager højde for fedtfordeling og muskelmasse. Kilder: WHO, Obesity and overweight og Fødevarestyrelsen, Overvægt og kost.

Sådan er BMI defineret

BMI står for body mass index. Formlen er vægt i kilo divideret med højde i meter i anden potens. Resultatet er et enkelt tal, som kan sammenlignes på tværs af mennesker med forskellig højde.

Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver BMI som en god metode til at vurdere overvægt i en befolkningsgruppe. Siden tilføjer, at BMI ikke nødvendigvis er det bedste mål for den enkelte person.

WHO’s kategorier for voksne

Grænserne nedenfor bruges for voksne:

BMI	Betegnelse
Under 18,5	Undervægt
18,5–24,9	Normalvægt
25,0–29,9	Overvægt
30,0–34,9	Fedme, grad I
35,0–39,9	Fedme, grad II
40,0 og derover	Fedme, grad III

WHO’s eget faktaark nævner grænserne 25 for overvægt og 30 for fedme. Opdelingen i normalvægt og tre grader af fedme er gengivet efter Patienthåndbogen på sundhed.dk.

For børn og unge bruges ikke de samme faste grænser. WHO skriver, at alderen skal tages i betragtning, og at børn og unge i alderen 5–19 år sammenlignes med en vækstreference for alder.

Hvad BMI ikke fortæller

De officielle kilder nævner flere begrænsninger:

• Fedt og muskler: BMI kan ikke skelne mellem fedt og muskler. Patienthåndbogen skriver, at meget muskuløse personer kan få et højt BMI og blive regnet som overvægtige, selv om fedtmassen er normal.
• Fedtets placering: Ifølge Fødevarestyrelsen tager BMI ikke højde for, hvor på kroppen fedtet sidder. Det er baggrunden for, at myndighederne også omtaler taljemål.
• Højde: Fødevarestyrelsen skriver, at BMI kan overvurdere overvægt hos høje personer.
• Alder: For personer på 65 år og derover skal BMI ifølge Patienthåndbogen ses sammen med funktionsevne, fx muskelstyrke, og den almene tilstand. Tallet kan ikke stå alene.
• Befolkningsgrupper: Wikipedia noterer, at BMI er udviklet på data fra overvejende europæiske grupper, og at tallet derfor ikke nødvendigvis fungerer lige godt for alle.

BMI som ét mål blandt flere

Fødevarestyrelsen nævner, at vurderingen af vægt og risiko også kan omfatte taljemål, konditionstal og andre forhold som rygning, blodtryk, kolesterol og stress. Patienthåndbogen peger på taljemål eller talje-hoftemål som mulige supplementer, når BMI kan være misvisende.

Kategorierne er inddelinger, som sundhedsvæsenet bruger til at beskrive grupper. De kan ikke stå alene som en vurdering af den enkelte, og siden udpeger derfor ingen bestemt vægt for en bestemt person.

Hvis du har spørgsmål om dit eget BMI

Egen læge kan vurdere vægt, højde og andre forhold samlet. Siden om hjælp til vægttab hos egen læge og i kommunen beskriver, hvilke muligheder der findes. Begreberne energibalance og de officielle kostråd er gennemgået på egne sider, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bevægelse står under fysisk aktivitet. Forsiden samler emnet under vægttab.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om din vægt eller dit helbred.