Energibalance – hvad begrebet betyder

Energibalance er forholdet mellem den energi, kroppen får fra mad og drikke, og den energi, den bruger. Begrebet bruges i ernæring og folkesundhed til at beskrive, hvordan kroppens energiregnskab hænger sammen med vægten. Siden forklarer begreberne uden regnestykker, for energibehovet er individuelt, og ingen generelle tal kan overføres til en enkelt person.

Hvad betyder energibalance?

Begrebet har to sider. Energiindtaget er den energi, der kommer ind med mad og drikke. Energiforbruget er den energi, kroppen omsætter døgnet rundt. Når de to størrelser holder hinanden i ligevægt over tid, taler man om energibalance.

Det skriver myndighederne

Fødevarestyrelsen skriver, at vægtøgning grundlæggende hænger sammen med, at man spiser og drikker flere kalorier, end kroppen omsætter. Styrelsen understreger samtidig, at årsagerne til overvægt er sammensatte og varierer fra person til person, og at arv, individuelle forhold samt sociale og samfundsmæssige forhold spiller ind. Kilde: Fødevarestyrelsen, Overvægt og kost.

Energibalance beskriver altså et princip og ikke en opskrift. Hvor meget energi en bestemt person har brug for, afhænger af mange forhold og hører hjemme i en samtale med egen læge eller en klinisk diætist.

Energiindtag: hvor kommer energien fra?

Fødevarestyrelsen kalder protein, fedt og kulhydrat for de energigivende næringsstoffer. Kostfibre bidrager også med en lille mængde energi. Hvert næringsstof rummer forskellig energi pr. gram:

Næringsstof	kJ pr. gram	kcal pr. gram
Kulhydrat	17	4
Protein	17	4
Fedt	37	9
Kostfibre	8	2

Tallene er afrundede værdier fra Fødevarestyrelsens side om energiprocenter. Fedt rummer altså mere end dobbelt så meget energi pr. gram som kulhydrat og protein. Det beskriver madens energitæthed og siger ikke noget om, hvad der er rigtigt at spise.

Samme side forklarer begrebet energiprocent, som viser, hvor stor en andel af madens samlede energi der stammer fra de enkelte næringsstoffer. Ifølge Fødevarestyrelsen skal fordelingen vurderes over en længere periode og ikke dag for dag eller måltid for måltid, og de fleste forbrugere behøver ikke regne på den.

Energiforbrug: hvad bruges energien til?

Kroppen bruger energi hele tiden, også når man sidder stille. Forbruget kan deles op i tre dele:

Del af energiforbruget	Hvad det dækker
Hvilestofskifte (også kaldet basalstofskifte)	Kroppens grundlæggende funktioner i hvile: åndedræt, blodcirkulation, regulering af kropstemperatur, cellevækst, hjerne- og nervefunktion og muskelspænding
Fysisk aktivitet	Bevægelse i alle former
Fordøjelse	Optagelse og omsætning af maden

Ifølge Wikipedias gennemgang af basalstofskiftet udgør hvilestofskiftet typisk den største del af døgnets energiforbrug. Hvilestofskiftet måles under bestemte forhold: i hvile, i et behageligt rumklima og når kroppen ikke er i gang med at fordøje mad.

Hvilestofskiftet er ikke det samme for alle. Det påvirkes blandt andet af alder og kropssammensætning, især af mængden af fedtfri masse, og det falder typisk lidt med alderen. Sygdom, feber, skade og omgivelsernes temperatur kan også ændre det. Forskelle mellem mænd og kvinder skyldes ifølge samme gennemgang mest kropsstørrelse og kropssammensætning.

Stofskifte og energistofskifte

Stofskifte (metabolisme) er de kemiske processer i kroppens celler. Wikipedias beskrivelse af stofskifte nævner to hovedtyper: Nogle processer nedbryder næringsstoffer for at frigøre energi eller byggesten, andre bruger byggestenene til at opbygge større og mere komplekse molekyler.

Begrebet stofskifte er dermed bredere end energiforbrug. Det omfatter både nedbrydning og opbygning. Når man taler om energistofskifte, er det den del af stofskiftet, der handler om energi, der er i fokus. Hvilestofskiftet er det stofskifte, der kører, mens kroppen hviler.

Kilojoule og kilokalorie

Energi i mad angives i kilojoule (kJ) og kilokalorie (kcal). I dagligt sprog kaldes kilokalorier ofte bare »kalorier«. Fødevarestyrelsen oplyser, at 1 kcal svarer til cirka 4,2 kJ, så de to enheder kan regnes om til hinanden.

På færdigpakkede fødevarer står energien i næringsdeklarationen, ifølge Fødevarestyrelsen i både kJ og kcal. Hvordan tabellen er opbygget, står på siden om Nøglehullet og varedeklarationen.

Hvorfor energibalance er en forenkling

Energibalance er et nyttigt begreb, men det forklarer ikke alt. Ud over arv og individuelle forhold nævner WHO biologiske forhold, fx nerve- og stofskifteveje, der styrer appetit, energibalance og fedtvæv. WHO nævner også omgivelser, der begrænser adgangen til sunde fødevarer og til tryg fysisk aktivitet. Derfor bruges energibalance til at forklare princippet og ikke som en vejledning til den enkelte.

Læs videre

Forsiden om vægttab samler sitets sider. Myndighedernes anbefalinger til kost er gennemgået under de officielle kostråd og sund aftensmad efter kostrådene, og anbefalingerne for bevægelse står på siden om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om din vægt eller dit helbred.