Mange udsagn om vægt og kost går igen uden et fast grundlag. Siden gennemgår syv udbredte udsagn ud fra det, officielle kilder skriver. Hvor kilderne ikke har en anbefaling, står det. Siden giver ingen råd til den enkelte, og spørgsmål om egen vægt hører hjemme hos egen læge.
Det skriver myndighederne
Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at der ikke findes en genvej til vægttab, at midlertidige kure giver midlertidige resultater, og at der ikke findes en diæt eller særlige fødevarer, der øger kroppens energiforbrug. Kilder: Patienthåndbogen, kure og varige vaner og Patienthåndbogen, kost og energiforbrug.
Myte 1: Fedtet kan fjernes fra ét bestemt sted
Idéen er, at øvelser for fx maven får fedtet til at forsvinde netop dér. De myndighedskilder, der er gennemgået til denne side, har ingen anbefaling om øvelser, der er rettet mod fedt på ét bestemt sted. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som de er gengivet på siden om fysisk aktivitet, handler om aktivitet generelt og om træning af de store muskelgrupper.
Wikipedia henviser til studier, der ikke har kunnet påvise, at fedtet mindskes lokalt af at træne netop det område. Artiklen skriver også, at variationen i fedtets fordeling på kroppen i høj grad er arvelig.
Myte 2: Mad efter et bestemt klokkeslæt tæller anderledes
I de gennemgåede kilder findes ingen anbefaling om et klokkeslæt for dagens sidste måltid. Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at der ikke er en fast anbefaling om antallet af måltider, fordi det er individuelt. Siden fremhæver regelmæssighed, fx at spise omtrent på samme tidspunkt hver dag. Mere om dagens måltider står under sund aftensmad og hverdagens måltider.
Myte 3: Kulhydrater skal undgås
Patienthåndbogen beskriver kulhydrater som kroppens foretrukne energikilde og anbefaler ikke at undgå dem. Siden skelner mellem simple, sukkerholdige kulhydrater og komplekse, fuldkornsrige kulhydrater og peger på fuldkorn og på at begrænse tilsat sukker. Lavkulhydratkost omtales ikke på siden, og de gennemgåede kilder indeholder ikke en anbefaling om det. Myndighedernes syv råd om mad og drikke er gennemgået under de officielle kostråd.
Myte 4: Faste er en genvej
Patienthåndbogen fraråder intensive fastekure og et meget lavt energiindtag. Siden begrunder det med, at kroppens energiforbrug falder, og at appetitten kan stige. Om en variant med et afgrænset spisevindue i løbet af dagen skriver siden, at dokumentationen hovedsageligt stammer fra dyreforsøg, så den endnu ikke kan anbefales. Siden skriver også, at syge kan få forværret deres sygdom ved faste. Spørgsmål om faste hører hjemme hos egen læge.
Myte 5: En kortvarig kur giver et varigt resultat
Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes en genvej, og at midlertidige kure giver midlertidige resultater. Når en kur stopper, vender man ifølge siden ofte tilbage til de gamle vaner. Siden lægger vægt på kost- og motionsvaner over lang tid. Hvad kilderne skriver om vaner, måltidsrytme, søvn og hverdag, står under varigt vægttab.
Myte 6: Særlige fødevarer får kroppen til at bruge mere energi
Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes en diæt eller særlige fødevarer, der øger kroppens energiforbrug. Som eksempel nævnes chili, hvor effekten ifølge siden er så lille, at den i praksis ikke betyder noget for kropsvægten. Kroppens energiforbrug omtales som summen af flere ting: livsvigtige processer som hjerteslag og vejrtrækning, omsætning af mad og drikke, bevægelse og fysisk aktivitet samt vækst. Begreberne er forklaret under energibalance.
Myte 7: BMI viser alene, om man har en sund vægt
BMI er et groft mål, som ikke skelner mellem fedt og muskler og ikke viser, hvor fedtet sidder. Det er beskrevet under BMI, og fedtets placering er beskrevet under taljemål.
Udsagn, kilderne ikke tager stilling til
Der findes mange flere udsagn, fx om sved, om light-produkter eller om bestemte drikke. I de kilder, der er gennemgået til denne side, står ingen anbefalinger om dem som middel til at ændre vægten. Hvor der ikke findes en officiel anbefaling, kan egen læge vurdere, hvad der passer til den enkelte. Forsiden samler emnet under vægttab.
Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om din vægt eller dit helbred.
Spørgsmål og svar
Kan man tabe sig ét bestemt sted på kroppen?
De officielle kilder, der er gennemgået her, har ingen anbefaling om øvelser, der er rettet mod fedt på ét bestemt sted. Wikipedia skriver, at studier ikke har kunnet påvise, at fedtet mindskes lokalt af at træne netop det område.
Findes der fødevarer, der sætter gang i kroppens energiforbrug?
Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at der ikke findes en diæt eller særlige fødevarer, der øger kroppens energiforbrug. Effekten af fx chili omtales som så lille, at den i praksis ikke betyder noget for kropsvægten.
Er der en officiel anbefaling om, hvornår på dagen man må spise?
I de kilder, der er gennemgået her, findes ingen anbefaling om et klokkeslæt for dagens sidste måltid. Patienthåndbogen skriver, at antallet af måltider er individuelt, og fremhæver regelmæssighed i måltiderne.
Kilder
- Kure og varige vaner – Patienthåndbogen på sundhed.dk sundhed.dk
- Kost og energiforbrug, generelle råd – Patienthåndbogen på sundhed.dk sundhed.dk
- Mad og måltider – Patienthåndbogen på sundhed.dk sundhed.dk
- Kulhydrater – Patienthåndbogen på sundhed.dk sundhed.dk
- Spot reduction – Wikipedia en.wikipedia.org