Krop, vægt og sprog – og hjælp ved spiseforstyrrelser

Vægtstigma er fordomme og forskelsbehandling, der rammer mennesker på grund af deres vægt eller kropsform. Det kan vise sig i hverdagen, i skolen, på arbejdet og i sundhedsvæsenet. Siden forklarer begrebet, beskriver et hensynsfuldt sprog om krop og vægt og peger på, hvor man kan få hjælp ved spiseforstyrrelser.

Hvad er vægtstigma?

Vægtstigma dækker over negative holdninger til mennesker, fordi de vejer mere end andre eller har en anden kropsform. Wikipedias gennemgang af emnet beskriver, at holdningerne ofte bygger på antagelser om karakter, fx at en person med overvægt er doven eller mangler viljestyrke. Stigmatiseringen kan begynde allerede i barndommen og findes ifølge samme gennemgang i skolen, på arbejdsmarkedet, i familien, i medierne og i sundhedsvæsenet.

Gennemgangen beskriver også, at vægtstigma er forbundet med lavt selvværd, angst, depression, et anspændt forhold til kroppen og spiseforstyrrelser, og at nogle undgår at opsøge sundhedsvæsenet. Det er sammenhænge og ikke en enkel årsagskæde.

WHO nævner også stigma:

Det skriver myndighederne

Verdenssundhedsorganisationen WHO skriver i sit faktaark om overvægt og fedme, at overvægt og fedme hos børn og unge er forbundet med stigma, diskrimination og mobning. WHO fremhæver desuden, at fedme er et samfundsansvar og ikke alene den enkeltes ansvar. Kilde: WHO, Obesity and overweight.

Skam som redskab?

Wikipedias gennemgang refererer til forskning, der kun i begrænset omfang støtter tanken om, at stigma motiverer mennesker til at ændre vægt eller vaner. Stigma er tværtimod forbundet med mindre lyst til at være fysisk aktiv, og flere oversigtsartikler argumenterer for, at det skal mindskes frem for at blive brugt som redskab.

Et hensynsfuldt sprog om krop og vægt

Der findes ikke ét sæt ord, som alle foretrækker. I sundhedsfaglige sammenhænge bruger man ofte formuleringer, hvor personen kommer først, fx »en person med overvægt« frem for »en overvægtig«. Tanken er at adskille personen fra egenskaben, så vægten ikke bliver det, personen defineres ved. Wikipedia gengiver samtidig kritik: Nogle mener, at formen får vægten til at lyde som en fejl, der skal rettes, og ordene »fed« og »fedme« opfattes forskelligt fra person til person.

Tre ting går igen i kilderne:

• Ingen slutninger fra vægt til karakter. Antagelser om, at en person er doven eller mangler viljestyrke på grund af sin vægt, er et kernepunkt i beskrivelserne af vægtstigma.
• Helbred og trivsel frem for udseende. Wikipedias gennemgang nævner, at skam over vaner ikke hjælper, og at fordele ved gode vaner kan formidles uden at skamme. WHO taler om personcentreret omsorg, når sundhedsfaglige møder mennesker med fedme.
• Ingen enkelt formulering som den rigtige. Præferencerne varierer, og kilderne udpeger ikke ét ord, som passer til alle.

Spiseforstyrrelser er alvorlige sygdomme

Spiseforstyrrelse er en samlebetegnelse for flere sygdomme. Psykiatrifonden beskriver dem som psykiske sygdomme, hvor kropsopfattelsen er forstyrret, og hvor tanker, følelser og adfærd omkring mad, krop og vægt begrænser livet. Wikipedia nævner, at der ikke er én enkelt årsag. Gener, opvækst, familie og kulturelle forhold som tyndhedsidealer i medierne er blandt de faktorer, der omtales.

Alle kan blive ramt

Især piger og unge kvinder får diagnosen, men spiseforstyrrelser rammer også drenge og mænd, og mørketallet er ifølge Psykiatrifonden stort. Man kan have en spiseforstyrrelse uanset vægt. Organisationen anslår, at omkring 75.000 danskere har en spiseforstyrrelse, og at mange aldrig får en diagnose eller søger hjælp.

Psykiatrifonden nævner udbredte misforståelser, fx at sygdommen kun rammer unge kvinder, eller at den bare er en fase. De kan gøre, at nogle venter med at søge hjælp. En spiseforstyrrelse går ikke over af sig selv.

Former

Psykiatrifonden nævner blandt andet anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning (BED), ortoreksi og megareksi samt atypiske spiseforstyrrelser, som ikke helt opfylder kriterierne for en bestemt diagnose.

Tegn, der kan give anledning til bekymring

Psykiatrifonden beskriver tegn, der kan forekomme. De er ikke en diagnose og findes ikke hos alle. Kun en læge eller anden sundhedsfaglig kan vurdere, om der er tale om en spiseforstyrrelse.

• Tanker og følelser: et forvrænget kropsbillede, utilfredshed med sig selv, behov for kontrol, perfektionisme og selvkritik.
• Adfærd: at skjule sygdommen, spise alene, undgå sociale arrangementer, have konflikter om mad og bruge meget energi på mad, vægt og krop.
• Kroppen: træthed, svimmelhed, mavepine, koncentrationsbesvær og humørsvingninger.

Til pårørende nævner en artikel hos Psykiatrifonden tålmodighed, tilbageholdenhed med gode råd og at undgå bebrejdelser. Organisationen skriver også, at pårørende er en ressource i behandlingen.

Hvor kan man få hjælp?

• Egen læge. Psykiatrifonden skriver, at man kan henvende sig til sin læge eller en anden, man er tryg ved. Ifølge organisationen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at behandlingen varetages af et tværfagligt team med fx læger, psykologer, diætister, fysioterapeuter og socialrådgivere. Forløbet varer ofte flere år.
• sundhed.dk. Den offentlige sundhedsportal med generel information om sygdomme og sundhedsvæsenets tilbud.
• Psykiatrifonden. Gratis og anonym rådgivning via telefon og chat til både dem, der selv har det svært, og pårørende. Telefonrådgivningen er ifølge Psykiatrifonden tilgængelig hver dag året rundt og henvender sig primært til voksne og unge over 15 år. Den er ikke et akuttilbud. Ved akut behov henviser organisationen til alarmcentralen, lægevagten eller den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.
• Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). En forening, der ifølge Wikipedia yder støtte og rådgivning til mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade.

Læs videre

Siden om hjælp til vægttab beskriver vejen via egen læge og kommunen. Forsiden om vægttab samler sitets sider, og de officielle anbefalinger står under de officielle kostråd og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Begrebet energibalance har sin egen side.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om din vægt eller dit helbred.